
Velkommen til KCH Knive
Håndlavede unikke og modificerede knive til friluftsliv, jagt, everyday-carry (EDC) og til køkkenbrug

Gå på opdagelse
Skabt i hånden.
Velkommen til mit hobbyværksted, hvor jeg arbejder med håndlavede knive efter eget design. Jeg forsøger at skabe hver kniv med fokus på detaljer, materialer og personlighed — fra valg af klingen til farver og finish.
Jeg laver både unikke knive efter eget design og knive på bestilling.
1. Skæftet
Mit speciale er træ, med fokus på skæftet og træets udtryk. Jeg bruger såkaldt knudetræ, der stabiliseres med resin under vakuum, for at sikre et skæfte, der kan holde til alt vejr, vind og slid. Jeg vælger ofte (men ikke altid) træ, der er stabiliseret med forskellige pigmentblandinger, udelukkende af æstetiske grunde. Det er kernen i min hobby.
Derfra starter processen med blyantskitser, rasp, fil, sandpapir, mosaic-nitter osv.


2. Hvad er knudetræ?
Knudetræ indeholder ofte utroligt spændende, hvirvlende åremønstre og klare farver, ofte med såkaldte “øjne” eller “krøller”, som ikke kan findes i normalt tømmer. Knudetræ er værdsat over hele verden, fx til instrumentfremstilling, skåle, penne m.m.
Knuderne høstes eller købes og kommer ofte fra birk, ahorn eller piletræ.
3. Klingen.
Jeg producerer ikke selv knivstål, da jeg ikke har plads til en smedje i mit relativt beskedne værksted 🙂
Oftest bruger jeg færdige klinger fra udvalgte producenter og smedjer, som jeg har fuld tillid til. Nogle gange mindre, unikke produktioner, andre gange helt gængse knivblade fra store producenter som Casström, Helle, Raffir, Gerber eller Schrade.
Det hænder også, at jeg køber såkaldte “blanks”, som blot er en form skåret ud i stål, der skal efterbehandles og formes til en kniv fra bunden.

Kontakt mig
Har du et spørgsmål, eller er du interesseret i en kniv? Send en besked, så vender jeg tilbage inden for 2-3 hverdage












